Da den jydske Stænderforsamling i 1844 havde indgivet en Petition om Oprettelsen af en större Anstalt i Jylland, da denne blev vel optaget af Regjeringen og snart efter blev stöttet ved Amtsraadenes næsten enstemmige Anbefaling, var Daarevæsenets Reform-Sag traadt over i et nyt Stadium. Regjeringen havde nu fattet den Beslutning at tage sig af denne Sag, og den kom saaledes til den Erkjendelse, at der burde foretages en officiel Undersögelse. En saadan paabödes ved det Kongelig Danske Cancellies Circulaire af 15. December 1846, i hvilket det hedder, at man for at erholde en Oversigt over de Sindssyge og Oplysninger angaaende deres Tilstand og Stilling m. m. ”agter til visse bestemte Tider, förste Gang den 1. Juli 1847 i samtlige Communer, i Kjöbstæderne af Magistraterne, paa Landet af Sognepræsterne at lade optage Fortegnelser over de Afsindige, Fjollede, Fjantede o. s. v. som der have Ophold” m. m. Et Schema forelagdes tillige de nævnte Embedsmænd og da Indberetningerne efterhaanden vare indkomne, blev det under 13. Juli 1848 af Justitsministeren Forfatteren paalagt at afgive Beretning over denne Undersögelse. Med Hensyn paa Udförelsen af dette Arbeide skal jeg bemærke, at Materialet er opstillet i en Række af statistiske Tabeller, der vise Antallet af de Sindssyge Sogne-, Herreds- og Amtsvis, og tillige Antallet i de 3 tidligere foreslaaede Districter. Formedelst det ikke ubetydelige Omfang af disse Tabeller, har man fundet det betænkeligt at lade dem trykke; de ere derimod deponerede i det statistiske Bureau og saaledes tilgjængelige for dem, der muligt kunde önske at beskjæftige sig med dem. Med Tabellerne fulgte en Oversigt, der i det Væsentlige er lagt til Grund for nærværende Afhandling. De Tabeller i denne, der vise de Sindssyges Forhold til Befolkningen m. m., ere indrettede efter en ny Plan, der formentlig gjör det Hele anskueligere.
Det Ord: ”Sindssyge”, hvormed den hele Gruppe er benævnet, er maaske ikke ganske betegnende, men det er valgt for at undgaae det Stödende i andre velbekjendte Udtryk, hvilke dog, nöie betragtede, ere lige saa lidt betegnende. Da Sagen er forholdsvis ny, maa man finde sig i at möde nogle smaa Vanskeligheder fra Sprogets Side, men naar man vedbliver at arbeide hen i samme Retning, ville udtryksfulde Ord og Benævnelser frembyde sig af sig selv. Skjöndt det maa antages, at de Udtryk for Underafdelingerne: ”Afsindige” og ”ldioter” ere tilstrækkeligt bekjendte, tilföies dog den Forklaring, at her ved Afsindige forstaaes saadanne, som have havt Forstandens Brug, men som paa et eller andet Punkt af Livet have mistet denne; ved Idioter saadanne som have været lidende fra Födselen af. Men af det Antal, der i Tabel-
IV
lerne ere opförte som Idioter, er det kun omtrent Halvdelen, om hvilke man har udtalt det bestemt, at de ”fra Födselen af” havde havt Mangel paa Forstanden. Ellers har man betjent sig af mere omfattende Udtryk om Varigheden af deres Lidelse f. Ex ”fra Barndommen af”, ”fra den tidlige Barndom” o. s. v., og stundom findes det Udtryk for Sygdommens Varighed: ”fra Födselen af” udslettet og ombyttet med et af de nævnte mindre bestemte, så man seer, at det ikke har manglet på Reflexion herover. Men alle de, om hvilke det ikke var bekjendt, at de nogensinde havde havt Forstandens brug, ere stillede sammen i Classen: Idioter. Denne Classe bliver derved meget uklar og vanskelig at gjennemskue, og at dette nu må være saa, kommer udentvivl ikke ganske uvæsentligt deraf, at man ikke i Forveien har truffet en Forstaaelse med de Mænd, der havde at afgive Beretningerne.
For at udfinde Folkemængden den 1. Juli 1847 er der lagt 2 ½ pCt. for den formentlige Tilvæxt til Folkemængden efter Tællingen af 1845, og de Sindssyge sammenlignede med de saaledes udfundne summer. Men ved tællingen 1850 viser det sig, at Tilvæxten i 5 Aar kun har været omtrent 4 pCt. Dersom man istedetfor 2 ½ pCt. havde lagt 2 pCt. til, da vilde Middeltallet af Sindssyge for Danmark istedetfor 2,70 have været 2,71; Differencen er altså 1/100000, og saa lille, at den neppe vilde have været at bemærke ved at beregne Forholdene for et Amt, for ikke at tale om de mindre Delinger.
Tabellerne Pag. 3 og 5 ere udarbeidede efter at alt det Övrige var færdigt, og de ere blevne til for muligst klart at fremstille Forholdene for Gifte, Ugifte og Enke-Stand; og da det dog væsentlig ere de Afsindige, man beskjæftiger sig med, naar man tænker paa Helbredelse af de syge m.m., syntes det ogsaa af den Grund at være passende at have en særskilt fuldstændig Oversigt over disse. Færöerne er udelukkede af disse Tabeller, fordi de höie Proportioner virke forstyrrende paa Resultatet for Danmark; man burde for Fremtiden behandle Færöerne særskilt, hvortil disses Eiendommeligheder ogsaa stærkt indbyde.
Da jeg under Udarbeidelsen af de vedkommende Tabeller havde fundet andre Forhold paa de forskjellige Jordsmon og under forskjellige locale Betingelser, befalede den Minister, under hvem Sagen da sorterede, at dette skulde fremstilles paa et Kort, og saaledes har jeg seet mig istand til at kunne vedföie Afhandlingen et saadant, til ikke liden Oplysning. Det kom mig derved væsentlig an paa at have en Fremstilling af Hovedbestanddelene af det Danske Jordsmon. At Kortet nu er blevet et fuldstændigt geognostisk Kort, der udentvivl staaer Professor Forchhammers Anskuelse af de geognostiske Forhold meget nær, er muligt mangen En kjærkomment; men dette maa betragtes som en Tilfældighed. For de större Tal, de som betegne Forholdet af de Sindssyge i Herrederne, kan jeg indestaae, men jeg kan ikke byde den samme sikkerhed for de mindre. Flere af disse ere imidlertid saa rigtige, som de kunne være, men i nogle Tilfælde har det ikke være muligt at skjönne om det opgivne Antal tilhörte et helt Pastorat eller et enkelt Sogn, og hvilket. I saa Fald har jeg nu vel brugt det hele Pastorat eller efter Omstændighederne det störste Sogn til Sam-
V
menligning, men den allerstørste Nöiagtighed kan saaledes ikke ventes. Jeg har derfor været i stor Tvivl, om jeg skulde tage disse Tal med eller holde dem ude, men jeg har dog tilsidst stillet dem op, omtrent i den samme Hensigt som man i et Uföre, hvor ingen Vei er, sætter et eller andet Mærke til at veilede Vandreren.
Men sporger man om Paalideligheden af denne Undersögelses Resultat i det Hele, da kan jeg kun dömme efter det Indtryk, Materialet har gjort paa mig og dette har været et meget gunstigt: jeg har ikke bemærket paafaldende Uordener deri, det har föiet sig smukt for Bearbeidelsen og jo mere jeg har syslet dermed, jo mere har jeg seet min Tillid til det at voxe. At Materialet er bedre og paalideligere end det, Undersögelsen af 1845 leverede, er aldeles uimodsigeligt. Man havde dengang foretaget Undersögelsen tilligemed Folketællingen; det var altsaa paa Landet alle de 3000 Skolelærere, med de Bönder, der udentvivl hjelpe disse ved Folketællingen; i Kjöbstæderne de Borgere, der af Magistraten udvælges til at optage Folkemængden og endeligt i Kjöbenhavn 5 |á 6000 Husværter, hvis Formening om et Menneskes psychiske Beskaffenhed man fik angivet, uden Tilföining af det mindste Symptom, der kunde sætte os istand til at bedömme, om det foreliggende Tilfælde virkelig var en Sindssygdom eller ei, og af alle disse löse Angivelser skulde man uddrage Resultater for Videnskaben! Jo mere jeg blev bekjendt med dette Stofs egentlige Natur, jo ulideligere blev det mig; jeg bearbeidede det med en stedse stigende Modstræben, der tilsidst blev til fuldkommen Modbydelighed, og det var kun paa Forestillinger af en Embedsmand, at jeg fuldförte Arbeidet. Ved Undersogelsen af 1. Juli 1847 have vi Angivelserne fra et mere indskrænket Antal af Mænd, der alle staae paa omtrent det samme Trin af Dannelse og, efter den Anledning Schemaet har givet, sættes vi ofte istand til selv at fælde en Dom. Vi kunne derfor udentvivl antage, at i de allerfleste Tilfælde er en Sindssygdoms Tilstedeværelse utvivlsom, og skulde der end gives Enkelte, der ikke strængt taget vare Idioter eller Afsindige, saa have de dog staaet den ene eller den anden af disse Former meget nær. Ret meget nærmere kan man ikke bringe det ved nogen Undersögelse, om man ogsaa lader den udföre af en Psychiater.
Det bemærkes, at de Sindssyge i Anstalterne ere henförte under de Sogne, hvor de vare hjemmehörende. Det hele Arbeide har i sin Tid været Sundhedscollegiets Comité for Medicinalberetninger forelagt til Bedömmelse. Den Dom, man har fældet derover er forbleven mig ubekjendt, men de Virkninger jeg har sporet af den, berettige mig til at troe, at den har været dicteret af Humanitet, da det er stöttet paa denne Dom, at Justitsministeren har fundet sig foranlediget til at tilkjende mig en anstændig Remuneration for mit Arbeide. Det er mig særdeles kjært at anerkjende dette.
Der er siden fra en anden Kant fældet en Dom af en anden Art over mit Arbeide og denne er kommen til min Kundskab. Den hörer til de Ting, jeg af egen Drift ikke rörer ved, og jeg skulde ikke have omtalt den med et eneste Ord, dersom jeg ikke, formedelst en Misforstaaelse, havde antaget den Leilighed, man tilböd mig til en Moderklæring, for en Befaling til at afgive en VI saadan. Jeg blev imidlertid snart min Vildfarelse var, og ombyttede mit Modskrift med en Erklæring i almindelige Udtryk. Jeg er meget glad herover, thi jeg har siden tilladt mig at spörge Forfatteren til den sidst nævnte Dom, om denne var at ansee for en videnskabelig Vurdering af mit arbeide, hvilket han har besvaret med: Nei. Hvad den da ellers skulde være, har jeg af Höflighed, og fordi den saaledes måtte være mig uvedkommende, ikke spurgt om. Afhandlingen har hvilet en Tid, og da den nu skulde bringes for Dagens Lys, vare der to Maader at udgive den paa, nemlig saaledes at den gik i Række med det statistiske Bureaus andre Arbeider, eller at jeg udgav den som et privat Foretagende. Hvorvidt man var villig til at gaae ind paa selv at udgive den veed jeg ikke, men da den indeholder Et og Andet, som kan angribes, har jeg fraraadet dette. Jeg kunde heller ikke godt være tjent dermed; thi jeg vil om muligt opnaae et videnskabeligt Resultat med dette lille Arbeide, og maa derfor kunne disponere over Oplaget med en vis Frihed. Jeg har derfor tilbudet at udgive Afhandlingen og at levere 200 Exemplarer for 100 Rbd., hvilket er omtrent hvad Tryk, Papir m.m. vil koste, og dette Tilbud er bleven antaget.
Jeg havde tillige anmodet det statistiske Bureau om, at lade mine Tabeller eftersee, da de dog tilhöre et offentligt Arbeide; jeg vilde have traadt frem for Publicum med större Tryghed, om man var gaaet ind herpaa. Videre har jeg ikke at tilföie, uden dette, at jeg, med alle Tabellerne i frisk Minde, har havt noget vanskeligt ved at bestemme, hvor meget jeg, uden for stor Vidtlöftighed, maatte meddele en Læser, der ikke kjendte disse, for at han dog kunde have et tilstrækkeligt begreb om Sagen. Det vil være mig meget kjært om jeg nogenlunde har truffet det rette Maal.